Der ligger allerede et dansk digitalt identitetsbevis på iPhone – men det ligger ikke i Apple Wallet. Siden juni har danskerne kunnet bruge myndighedernes AltID-app til at vise blandt andet alder og identitet. Samtidig viser Apple i USA en anden fremtid, hvor digitale ID'er bliver en integreret del af iPhones egen Wallet. To løsninger kan ligne hinanden på skærmen, men bag dem ligger to forskellige idéer om, hvem der skal udstede, kontrollere og formidle din identitet. Netop den forskel bliver afgørende, når EU vil gøre digital legitimation anvendelig på tværs af landegrænser inden udgangen af 2026.
Danmark er allerede i gang: AltID er ikke bare en plan
Digitaliseringsstyrelsen bekræfter, at AltID blev lanceret i juni 2026. Den første version omfatter et digitalt legitimationskort og et aldersbevis. På borger.dk's vejledning fremgår det, at appen er frivillig, og at den ikke erstatter MitID. MitID bruges blandt andet ved oprettelsen, mens AltID skal gøre det muligt at fremvise beviser bagefter. Appen kræver efter myndighedernes oplysninger et MitID og et CPR-nummer og tilbydes fra 13 år. På iPhone angives iOS 15 eller nyere som minimum.
Derfor er det forkert at sidestille en installeret app med udbredt brug. Antallet af downloads siger noget om interesse og distribution. Antallet af vellykkede, reelle identitetskontroller siger noget om værdi. En uafhængig analyse fra identitetsvirksomheden Authologic fremhæver netop forskellen mellem login-apps, nationale identitetstegnebøger og dokumenteret anvendelse. Undersøgelsen har et kommercielt afsenderperspektiv og kan ikke alene dokumentere AltIDs faktiske danske brug.
Det private gennembrud er at kunne sige mindre
Forestil dig en natklub, der skal vide, om du er over 18. Et fysisk legitimationskort kan afsløre dit navn, din fulde fødselsdato og muligvis andre oplysninger, som ikke er nødvendige for netop dette spørgsmål. AltIDs aldersbevis er tænkt til en mere begrænset handling: At bekræfte en aldersgrænse uden at sende personoplysninger, der identificerer brugeren. Det er et konkret eksempel på dataminimering: Modtageren skal ikke have alt, blot fordi vedkommende har brug for én oplysning.
Digitaliseringsstyrelsen beskriver i sin tekniske gennemgang, at beviserne ligger lokalt på telefonen. Ifølge styrelsen kan den udstedende myndighed derfor ikke se, hver gang et allerede udstedt bevis bruges. Det er et stærkt designprincip – ikke en garanti for, at ingen andre aktører nogensinde kan registrere et besøg. En butik kan eksempelvis føre egne købslogs, og telefonens generelle sikkerhed afhænger fortsat af operativsystem, enhed og brugerens praksis.
Det almindelige legitimationskort er heller ikke det samme som et anonymt aldersbevis. Det indeholder efter myndighedernes vejledning identitetsoplysninger, herunder CPR-nummer, og brugeren skal være opmærksom på, hvad modtageren faktisk får. Muligheden for at vælge felter er kun værdifuld, hvis grænsefladen gør det forståeligt, og modtageren ikke presser brugeren til at dele unødigt meget. Beskyttelse på protokolniveau og gennemsigtighed i brugeroplevelsen skal følges ad.
Apple har sin egen Wallet-identitet – men ikke den danske
Apple lancerede Digital ID i USA i november 2025. Her kan en berettiget bruger oprette et digitalt ID i Apple Wallet med udgangspunkt i et amerikansk pas. Apple beskriver krypteret opbevaring på enheden og en godkendelse af de konkrete oplysninger ved præsentation. Funktionen blev først rettet mod udvalgte amerikanske TSA-kontroller ved indenrigsrejser. Apple gør også klart, at den ikke erstatter et fysisk pas ved internationale rejser.
Det er vigtigt at skrive det tydeligt: Et dansk legitimationsbevis fra AltID er ikke automatisk et Apple Digital ID, og Apples amerikanske pasfunktion er ikke en generel digital pasløsning for danskere. At begge løsninger findes på en iPhone, betyder ikke, at de er teknisk eller juridisk udskiftelige. Apple har også integreret japanske My Number-kort, men det viser en landespecifik integration – ikke en dokumenteret integration af den danske AltID-tegnebog i Apple Wallet.
Apples styrke er brugeroplevelsen. Når identitet, betaling og billetter mødes i en velkendt systemapp, falder en del af den mentale friktion. Face ID, enhedsbeskyttelse og en enkel præsentation kan gøre det mindre besværligt at bruge et digitalt bevis i hverdagen. Det er et legitimt argument for integration på operativsystemniveau. Men det er ikke ensbetydende med, at en privat platform skal bestemme reglerne for, hvilke offentlige legitimationsbeviser der findes, eller hvem der må modtage dem.
EU har valgt en anden grundidé: Anerkendelse på tværs
EU's reviderede eIDAS-regler lægger op til, at medlemsstaterne skal stille mindst én europæisk digital identitetstegnebog til rådighed. Kommissionen og Ministerrådet beskriver en løsning, der skal kunne bruges frivilligt til identifikation, dokumentdeling og digitale underskrifter, også på tværs af grænser. Målet er tilgængelighed inden udgangen af 2026.
Danmarks Folketing vedtog i februar lov nr. 301 af 24. februar 2026 om den nationale digitale identitetstegnebog. Det er en konkret national ramme, ikke en erklæring om, at alle EU-lande nu genkender hvert dansk bevis. Der er flere forskellige trin: En national app skal eksistere; en troværdig udsteder skal levere gyldige beviser; modtagere skal kunne kontrollere dem; og den relevante grænseoverskridende tillid og certificering skal være på plads.
De trin bør aldrig smeltes sammen i én overskrift om, at “det digitale EU-pas er klar”. Vi har bekræftelse på AltIDs danske lancering, men ikke dokumentation i de gennemgåede myndighedskilder for, at alle beviser allerede kan anvendes overalt i EU eller som rejsepas. Når en ny digital identitetsløsning omtales, bør journalister spørge: Er den lanceret, anerkendt, certificeret, accepteret af modtagere – eller blot teknisk forberedt?
Tre former for magt i din lomme
Der er mindst tre forskellige magtpositioner i et digitalt ID-system. Den første er udstedelse: En myndighed eller anden troværdig aktør bestemmer, hvad der er et gyldigt bevis, og hvordan det kan tilbagekaldes. Den anden er distribution: Operativsystemer, appbutikker og telefonproducenter bestemmer meget af, hvordan appen når ud til brugerne, og hvilke enhedsfunktioner den kan benytte. Den tredje er accept: Butikker, arbejdsgivere, myndigheder og andre modtagere afgør, om beviset faktisk bliver brugt.
En vigtig modindvending er, at denne adskillelse kan gøre livet unødigt kompliceret: Hvorfor skal en almindelig dansker have endnu en app, når Apple Wallet allerede findes? Det er et rimeligt spørgsmål. Det bedste svar er ikke at hylde kompleksiteten, men at kræve standarder og samarbejde, så et offentligt ID kan vises sikkert og forståeligt uden at blive låst til én producents økosystem. En selvstændig app kan være et praktisk første skridt, ikke nødvendigvis den endelige brugeroplevelse.
Teknisk privatliv er ikke det samme som demokratisk kontrol
Apple beskriver sin digitale ID-løsning som privat, fordi oplysninger er beskyttet på enheden, og virksomheden ikke får indblik i, hvornår og hvor en bruger fremviser dem. AltID fremhæver tilsvarende lokal lagring og begrænset deling. Men de to påstande bygger på to forskellige systemers egne beskrivelser. De kan ikke bruges til at rangere sikkerheden uden sammenlignelige uafhængige undersøgelser af protokoller, implementering, kontrolmekanismer og faktisk drift.
Der er også en demokratisk dimension. Når staten udsteder legitimationsbeviser, kan borgerne stille krav om lovgrundlag, klagemuligheder, indsigt og ligebehandling. Når en privat platform designer brugernes adgang, må vi samtidig diskutere platformvilkår, kompatibilitet og hvor afhængige brugerne bliver af en bestemt leverandør. Valget er ikke mellem en god offentlig aktør og en dårlig privat aktør eller omvendt. Det handler om at gøre begge ansvarlige for den del af kæden, de faktisk kontrollerer.
Her er adgang for udsatte borgere også central. En smartphonebaseret løsning kan være nem for mange, men ikke for alle. Regeringens digitale strategi kan ikke nøjes med at måle, om appen virker på moderne telefoner. Den må også måle, om mennesker uden stabil telefon, tilstrækkelig digital erfaring eller nem adgang til MitID har realistiske alternativer. Den officielle EU-ramme understreger frivillighed; det princip skal kunne mærkes, når en borger står foran en skranke.
Hvad skal en dansk iPhone-bruger gøre nu?
Hvis du vil bruge digitalt alders- eller identitetsbevis i Danmark, er udgangspunktet AltID og myndighedernes vejledning – ikke en amerikansk vejledning til Apple Wallet. Tjek de aktuelle krav på borger.dk, og kontroller at stedet, du vil fremvise beviset, faktisk understøtter løsningen. Brug et aldersbevis, når modtageren kun behøver at kende en aldersgrænse; undgå at dele CPR-nummer eller flere oplysninger, end situationen kræver.
For mere baggrund om Apples geografisk begrænsede ID-løsning har We❤️Apple tidligere gennemgået hvor et ID i Apple Wallet faktisk kan bruges. Den praktiske begrænsning bliver ikke mindre vigtig, bare fordi Europa samtidig bygger sit eget system.
Vores vurdering: Danmark bør eje tilliden, ikke nødvendigvis hele oplevelsen
AltID viser, at digital identitet på iPhone ikke behøver at starte med en Apple-lancering. Det er godt for konkurrencen og for idéen om digitalt medborgerskab. Men en offentlig app er ikke automatisk bedre, hvis den er svær at bruge eller kun accepteres få steder. Apple kan omvendt levere en stærk brugeroplevelse uden at skulle være udsteder af alle offentlige beviser.
Derfor er den mest interessante udvikling ikke, om AltID en dag får et ikon i Apple Wallet. Det er, om Danmark og EU kan skabe en åben, sikker og almindeligt accepteret identitetsinfrastruktur, hvor brugeren selv bestemmer, hvilke oplysninger der deles – og hvor adgang ikke afhænger af en enkelt mobilproducent. Succesen skal måles i færre unødige dataudleveringer, færre afviste beviser og mere reel anvendelse. Indtil da er den danske AltID-app en lovende begyndelse, og Apples Digital ID en nyttig sammenligning, ikke en dansk genvej.
Billednote: Hero-billedet er Apples pressefoto af Digital ID i Apple Wallet med et amerikansk pas. Det illustrerer Apples løsning og viser ikke den danske AltID-app eller en EU-certificeret tegnebog. Kilde: Apple Newsroom, 12. november 2025.
