Nvidia kan garantere 1.640 mia. kr. for OpenAI – Apple vælger en anden AI-vej

Nvidia er i forhandlinger om at stille en finansieringsgaranti på op til 250 milliarder dollar, så OpenAI kan leje computerkraft fra et enormt datacenter i det sydlige Ohio. Det skriver The Wall Street Journal og Bloomberg med henvisning til personer med kendskab til forhandlingerne. Projektet kan samlet koste mere end 500 milliarder dollar, når de mange Nvidia-chips regnes med.

Omregnet med Nationalbankens seneste dollarkurs svarer den mulige garanti til cirka 1.640 milliarder kroner, mens hele projektet kan overstige 3.280 milliarder kroner. Det er beregnede størrelsesordener – ikke beløb, der allerede er betalt.

We❤️Apple Analytic: Nvidia kan ende med at sikre finansieringen for en kunde, som derefter bruger en stor del af pengene på Nvidia-chips. Det kan accelerere AI-udviklingen, men binder chipproducent, modeludvikler og datacenter tæt sammen. Apples mere forsigtige blanding af egne modeller og eksterne partnere ser mindre spektakulær ud – og kan samtidig være langt mindre risikabel.

Billedkilde: We❤️Apple – AI-genereret redaktionel illustration. Motivet visualiserer den mulige finansieringskreds og gengiver ikke et konkret anlæg.

Det er en garanti – ikke en check til OpenAI

Den vigtigste præcisering er, at der endnu ikke er annonceret en aftale. Ifølge Bloomberg er forhandlingerne på et tidligt stadie, og hverken Nvidia eller OpenAI havde en kommentar til Axios. Beløbet på 250 milliarder dollar beskriver en mulig finansiel garanti eller sikkerhed, ikke en kontant investering af samme størrelse på første dag.

Garantien kan gøre det billigere for SoftBanks energiselskab at låne penge til projektet, fordi långiverne får en stærkere sikkerhed bag OpenAIs langsigtede leje. Nvidia overvejer ifølge Axios desuden en separat finansiering af OpenAIs køb af Nvidia-chips for op til 350 milliarder dollar. Også det er rapporterede forhandlinger og ikke en offentliggjort, endelig aftale.

OpenAI og Nvidia har allerede en formel hensigtserklæring om mindst 10 gigawatt Nvidia-systemer. Nvidia beskrev i 2025 en plan om gradvist at investere op til 100 milliarder dollar i OpenAI, efterhånden som kapaciteten bliver bygget. Den nye Ohio-model vil i givet fald lægge endnu et finansielt lag oven på det eksisterende teknologiske samarbejde.

Datacentret skal bruge lige så meget effekt som et helt energisystem

Det planlagte anlæg er på 10 gigawatt – altså 10.000 megawatt. Det amerikanske energiministerium oplyser, at SoftBank og SB Energy vil bygge tilsvarende ny elproduktion, herunder mindst 9,2 gigawatt fra naturgas. Dertil kommer 4,2 milliarder dollar i nye transmissionslinjer og transformerstationer.

Campusset skal ligge på føderal jord ved det tidligere Portsmouth-anlæg, der under den kolde krig blev brugt til uranberigelse. Energiministeriet fremhæver arbejdspladser, oprydning og ny netkapacitet. Kritikken vil omvendt handle om klimaaftryk, lokal infrastruktur og om så store energiressourcer bør bindes til én AI-kunde.

Den cirkulære finansiering er den store risiko

Nvidia tjener på at sælge de acceleratorer, som OpenAI behøver. Hvis Nvidia samtidig garanterer finansieringen og muligvis finansierer chipkøbene, hjælper leverandøren sin kunde med at skabe efterspørgsel efter leverandørens egne produkter.

Det gør ikke automatisk konstruktionen ulovlig eller værdiløs. Nvidia har en åbenlys interesse i at få nye datacentre bygget, og OpenAI har en enorm efterspørgsel efter computerkraft. Men kredsløbet betyder, at problemer hos én part hurtigere kan sprede sig til de andre. Hvis OpenAIs indtjening ikke følger med udgifterne, kan både datacenterets gæld, Nvidias garantier og værdien af chipordrerne komme under pres.

Det er netop den type koncentration, vi beskrev i vores analyse af, at Sam Altman frygter AI-kontrol hos få selskaber. Kontrol handler ikke kun om modellens kode. Den ligger også hos dem, der finansierer, producerer chipsene og ejer kapaciteten.

Derfor er det en Apple-historie

Apple er ikke part i den rapporterede Ohio-aftale og hæfter ikke for OpenAIs finansiering. Forbindelsen er, at ChatGPT allerede er integreret i Apple Intelligence, hvor Siri og Skriveværktøjer kan sende bestemte opgaver til OpenAI efter brugerens valg.

Samtidig forsøger Apple at undgå én enkelt teknisk afhængighed. En del af behandlingen sker på iPhone, iPad og Mac, mens større Apple-modeller kan køre gennem Private Cloud Compute på Apples egne servere. Apple har desuden oplyst, at næste generation af Apple Foundation Models er udviklet i samarbejde med Google og Gemini, og Xcode 27 kan bruge modeller og agenter fra flere leverandører.

Det er ikke gratis eller risikofrit. Apple bruger stadig store beløb på chips, servere og datacentre, og eksterne modelpartnere kan ændre pris eller tilgængelighed. Men Apple behøver ikke selv bære hele risikoen ved at bygge ét OpenAI-lignende anlæg til mere end 3.000 milliarder kroner.

We❤️Apple Analytic: Apples langsomhed kan være finansiel disciplin

Apple bliver ofte kritiseret for at være bagefter i generativ AI. Den kritik er rimelig, når forsinkelser betyder, at Siri mangler funktioner, som konkurrenterne allerede leverer. Ohio-projektet viser dog den anden side: At være først kræver nu finansielle konstruktioner i en størrelsesorden, som kan skabe risiko langt uden for selve teknologien.

Apples strategi ligner i stedet en portefølje. Egne små modeller løser lokale opgaver, egne cloudmodeller håndterer privat kontekst, og eksterne modeller leverer bred viden eller særlige evner. Hvis Apple bevarer reelle alternativer mellem udbyderne, kan virksomheden skifte retning uden at være låst til én model og ét datacenter.

Ingen ændring for danske iPhone-brugere i dag

Rapporten ændrer ikke prisen på en iPhone, dansk adgang til Apple Intelligence eller ChatGPT-integrationen her og nu. Den mulige aftale er stadig under forhandling, og projektet er planlagt til senere i årtiet.

Det, danske brugere bør følge, er om OpenAIs voldsomme infrastrukturudgifter senere påvirker priser, begrænsninger eller hvilke modeller Apple kan tilbyde. Den vigtigste Apple-fordel vil ikke være at eje det største datacenter, men at kunne vælge mellem flere modeller uden at sende regningen – eller risikoen – direkte videre til brugeren.