Hvis du aldrig har tænkt over, hvor meget vand din venlige AI-assistent sluger, hver gang du spørger, hvordan vejret bliver i morgen eller beder den skrive din jobansøgning, så er du ikke alene. Men Sam Altman, CEO hos OpenAI, har netop sat tal på fænomenet. Ifølge ham sluger en gennemsnitlig ChatGPT-forespørgsel nemlig præcis 0,000085 gallons vand, svarende til cirka en femtendedel teskefuld. Ja, du læste rigtigt: En femtendedel af en skefuld vand, hvilket vel knapt nok er nok til at drukne en myre.
Den interessante oplysning er en del af Altmans seneste blogindlæg med titlen "The Gentle Singularity", hvor han sætter nogle ganske ambitiøse rammer for, hvor meget – eller rettere sagt, hvor lidt – energi og ressourcer kunstige intelligenskørsler egentlig kræver. Kan man tro Altman, forbruger en gennemsnitlig ChatGPT-forespørgsel kun cirka 0,34 watt-timer. Oversat til hverdagsforbrug er det omtrent den mængde strøm, en energieffektiv LED-pære sluger på et par minutter, eller hvad din ovn hiver ud af stikkontakten på én enkelt sekund. Altman mener endda, at prisen på intelligens på sigt nærmer sig ren strømudgift.
Diskussionen om energi- og ressourceforbruget bag kunstig intelligens er dog betydeligt mere kompleks end et par dråber her og lidt watt der. Flere undersøgelser har tidligere afsløret, at AI's samlede energiforbrug kan eksplodere og potentielt snart overstige Bitcoins efterhånden notorisk høje strømslugeri. Tjek for eksempel denne artikel fra The Verge, som dykker ned i AI-teknologiens voksende energibehov.
Sidste år demonstrerede The Washington Post sammen med miljøforskere, at en simpel AI-gennemtænkt e-mail med omkring 100 ord faktisk bruger godt og vel en hel flaske vand, når man kigger på det samlede ressourceforbrug bag diverse datacentre. Så måske afhænger sandheden i høj grad af, hvor dit datacenter er placeret, og hvor detaljeret du ønsker, at AI'en skriver dit kærlighedsbrev eller svarer på dine spørgsmål om universets oprindelse.
Altman præciserer dog ikke nøjagtigt, hvordan hans regneark ser ud, og indtil videre har OpenAI heller ikke uddybet hans opgørelsesmetoder – hvilket mildest talt efterlader nogle ubesvarede spørgsmål om, hvor vi skal placere skemaet mellem "en femtendedel teskefuld" og "en hel vandflaske" på miljøbelastningsskalaen.
