Fransk grok-efterforskning rammer X-kontor; Elon Musk skal afhøres

Franske myndigheder har ransaget X’s kontor i Paris og indkaldt Elon Musk til afhøring som led i en efterforskning af ulovligt indhold på platformen. Ifølge anklagemyndigheden er den årslange sag udvidet, fordi Grok-chatbotten skal have medvirket til spredning af Holocaust-benægtelse og seksuelt eksplicitte deepfakes—det er den slags “engagement”, som selv de mest optimistiske dashboards burde have et nødstop til.

Europol bistår efterforskningen og beskriver den som en sag om “mistænkte kriminelle lovovertrædelser” knyttet til platformens funktion og brug, herunder distribution af ulovligt indhold og anden online kriminalitet. Den franske gendarmeris cybercrime-enhed er også involveret, og det lugter af en teknisk gennemgang af dataflows, moderation, modeller og processer—ikke bare en moralsk debat om ytringsfrihed.

Det mest opsigtsvækkende er, at myndighederne også vil afhøre Linda Yaccarino, X’s tidligere CEO, der forlod posten sidste år efter endnu en Grok-kontrovers. Afhøringerne i april 2026 omtales som “frivillige”, hvilket i praksis ofte betyder: frivillige, indtil de ikke er det længere. Og når først Europol og nationale cyberenheder er inde over, bliver det hurtigt mindre PR og mere protokoller, logudtræk og ansvarskæder.

Franske anklagere peger desuden på, at efterforskningen inkluderer pornografisk materiale med mindreårige. Det flytter sagen fra “platforme bør gøre det bedre” til “platforme skal dokumentere, hvordan de forhindrer det”—og især hvad der sker, når automatiserede systemer (som chatbots og anbefalingsmotorer) hjælper med at distribuere eller gen-generere indhold. Det er i øvrigt et område, hvor EU-regulering som DSA i praksis kan blive testet i retten: Kan en platform nøjes med policies, eller kræves der målbare processer, auditspor og tekniske barrierer?

Hvis man følger tech-sektoren tæt, er parallellen til Apples verden interessant: Apple har i årevis bygget sin fortælling om privacy og sikkerhed på “default-sikre” valg—Face ID, Secure Enclave, end-to-end encryption i iCloud (for dem, der slår det til), og et App Store-setup hvor kontrol og kuratering er en del af produktet. Det er ikke perfekt, men det er en bevidst arkitektur. X’s model er modsat: en global, åben strøm af indhold, hvor moderation og kontekst ofte kommer i anden række efter rækkevidde. Når Grok så bliver et forstørrelsesglas på alt det, der allerede findes, får platformansvar pludselig en meget konkret juridisk pris.

Min vurdering er, at den her sag i virkeligheden handler mindre om Elon Musk som person (selvom han selvfølgelig er et praktisk omdrejningspunkt) og mere om, hvorvidt man kan drive en AI-forstærket indholdsplatform uden at have et modenheds-niveau, der minder om kritisk infrastruktur. Grok gør ikke bare X hurtigere; den gør X mere skalerbar—og dermed også fejl mere skalerbare. Det er præcis dér, myndigheder begynder at interessere sig for “hvordan” i stedet for “hvorfor”.

For os, der lever i et Apple-tungt økosystem med iPhone, iOS, Safari, Apple Pay, AirPods, Apple Watch, iPad, MacBook Pro på M3 og en hverdag hvor Apple Intelligence og Siri gradvist kommer tættere på indhold og kontekst, er vinklen klar: Regulering og ansvar stopper ikke ved sociale medier. Jo mere intelligente systemer bliver, jo mere bliver logning, sikkerhed, dataminimering og governance en del af produktoplevelsen—på niveau med batteritid og kamera.

Hvis du vil følge flere tech- og policy-sager med relevans for platforme, AI og sikkerhed, kan du søge hos We❤️Apple efter Grok og AI-regulering.

Teknisk set bliver næste skridt interessant: Hvis efterforskningen går dybt, kommer vi til at høre mere om, hvordan Grok håndterer prompts, genkaldelse af indhold, filtrering, og om der findes et auditspor, der kan forklare “hvorfor det skete” på en måde, der holder i retten. I en verden hvor A17 Pro og M-serien gør mere AI lokalt på enheden, bliver forventningen til “kontrol” ikke mindre—den bliver bare flyttet tættere på produktet.